“Madpakker”

Disse “madpakker” kan laves med forskelligt fyld. Jeg har her valgt at lave to forskellige slags: Halvdelen med stegt kylling, spinat, hvidløg og fetaost og den anden halvdel med revet skinke, revet ost og ketchup. Man kan sagtens putte pølsestykker med ketchup i, kylling med pesto eller revet gulerod med spinat og fetaost – eller hvad man selv foretrækker. De er nemme at give børnene med på madpakke eller som en snack, når de kommer hjem fra skole.


8 stk.

Dej:

300 g hvedemel

200 g fuldkornshvedemel

150 g blødt smør

50 g gær

2,5 dl lun mælk (ca. 35 grader)

1 tsk salt

1 æg til pensling

Fremgangsmåde:

Dej:

Opløs gæren i den lune mælk. Kom de øvrige ingredienser i og ælt dejen igennem på bordet til en blød dej.

Lad dejen hæve i 40 min. til dobbelt størrelse et lunt sted.

Fyld 1:

350 g kyllingeinderfilet

150 g spinatblade

1 knust hvidløg

100 g fetaost.

Fremgangsmåde:

Skær kyllingestykkerne ud i små bidder. Steg dem på en pande med salt og hvidløget. Når kødet er ved at være stegt igennem tilsættes de grundigt skyllede spinatblade. Lad det stege ved lav varme indtil spinatbladene er faldet sammen. Lad det køle lidt af. Skær fetaosten ud i små bidder. Læg den kølede kyllingeblanding og fetaosten på den udrullede dej.

Fyld 2:

200 g revet skinke

100 g revet mozarellaost

Ketchup.

Saml pakkerne:

Når dejen er hævet færdig, deles den op i 8 stykker. Rul hver stykke ud til en kvadrat ca. 20 x 20 cm. Læg fyldet som vist på billedet neden for: Læg venstre side over fyldet, herefter øverste, dernæst højre og til sidst nederste, så det er formet som en firkantet pakke. Læg pakken på en bageplade med samlingen nedad.

Lad pakkerne hæve i 15 min. Pensl med æg og bag dem i en forvarmet ovn på 225 grader i 15 min.

IMG_1532  IMG_1533

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*