Svampede bananmuffins

Bananmuffins kan langt de fleste lide. De er forholdsvis hurtige og bikse sammen. Det bedste er, at de er nemme at transportere i en pose til arbejde, eller hvis junior skal have kage med i skole en dag. Jo mere brune bananerne er jo sødere er de, og jo mere smager muffinsene af banan. Jeg har valgt at putte grofthakket mørk chokolade i. Man kan også sagtens putte lidt grofthakkede hasselnødder i.


12-15 stk

3 modne bananer

150 g sukker

1 æg

50 g smeltet smør.

1 tsk vaniljesukker

1 tsk bagepulver

200 g hvedemel

50 g grofthakkede mørk chokolade

Fremgangsmåde:

Mos de skrællede bananer. Tilsæt sukker og vaniljesukker. Rør det sammen. Tilsæt det smeltede, afsvalede smør. Bland ægget og chokoladen i. Tilsæt mel og bagepulver. Rør det godt med en stor ske til en ensartet masse.

Hæld en passende mængde dej (ca. 1/3 fyldt) i muffinsformene.

Bag dem i ovnen på 200 grader i ca. 15-20 min. Stik en metalstrikkepind i efter 15 min. Hænger der dej på spidsen skal de have lidt længere.

Lad dem køle lidt af og drys med flormelis på toppen.

IMG_1439

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*