Svinekoteletter på æble- og kartoffelbund (inspireret af Femina)

Svinekoteletter på æble- og kartoffelbund Svinekoteletter på æble- og kartoffelbund

Jeg faldt over denne opskrift på svinekoteletter på æble- og kartoffelbund i Femina. Jeg har dog ændret en lille smule på den ved at tilsætte porre, hvidløg og lidt fløde til lidt sovs, og det blev den bestemt ikke ringere af. Server den med lidt brød til eller bare som den er.


4 pers.

4-6 svinekoteletter

1 kg små kartofler

3 æbler

4 fede hvidløg

3-4 kviste timian

1 porre

2 løg

1/2 liter fløde

salt og peber

Fremgangsmåde.

Vask kartoflerne, æblerne og porren. Skær kartofler og æbler ud i både og porren i skiver. Skræl løgene og skær dem ligeledes ud i både. Skyl timianen og skub bladene af kvisten med to fingre.  Hvidløgene skrælles og presses flade med en kniv. Læg det hele ned i bunden af et ildfast fad og tilsæt fløde og salt og peber.
Sæt fadet i ovnen i ca. 30 min på 200 grader, rør lidt i fadet 2-3 gange.

Steg koteletterne hurtigt (gerne på en grillpande uden fedtstof) på høj varme, krydr dem med salt og peber. Læg derefter koteletterne oven på grønsagerne i det ildfaste fad, og pres dem en smule ned i mellem.

Sæt fadet tilbage i ovnen stadig på 200 grader i 20-30 min, prik i kartoflerne om de er blevet bløde.

Svinekoteletter på æble- og kartoffelbund.

Svinekoteletter på æble- og kartoffelbund.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*