Theboller

Disse the-boller er fjerlette og smager fantastisk. De er perfekte til fødselsdag, hvor man også skal have plads til lagkage osv. Disse boller vil du helt sikker høste ros for.


16 stk.

50 g gær

2,5 dl lunkent vand

50 g smeltet smør

50 g sukker

1 æg

1/2 tsk kardemomme

1/2 tsk salt

500 g hvedemel/speltmel

1 sammenpisket æg til pensling

evt. perlesukker til pynt

Fremgangsmåde:

Smelt smørret og hæld det op i en skål. Opløs gæret i vandet. Hæld det sammen med smørret. Tilsæt sukker og salt og æg.

Hæld melet i lidt ad gangen og rør dejen godt igennem – gerne i en røremaskine.

Lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.

Hæld dejen ud på bordet og ælt den grundigt igennem med lange seje træk.

Form bollerne i 16 lige store stykker, og fold dem, så de bliver runde og fine. Pensl dem og hæld perlesukker på inden de sættes til hævning i 30 min.

Bag dem i en forvarmet ovn på 225 grader i ca. 10-12 min. Bank i bunden på bollerne, lyder de hult er de færdige.

 IMG_1824

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*