Pitabrød

Disse pitabrød smager virkelig godt, og er noget helt andet end de færdigkøbte, som jeg personligt synes er noget kedelige.  Man kan sagtens lave dem lidt grovere med fx fuldkornshvedemel, hvis man laver opskriften om til 100 g fuldkornshvedemel og 300 g pizzamel. Er desuden fryseegnede.


12 små eller 6 store.

1,5 dl mælk

1,5 dl vand

25 g gær

1 tsk sukker

1 tsk salt

60 g durummel

400 g pizzamel

Fremgangsmåde:

Varm vand og mælk til ca. 35 grader og opløs gæren heri. Tilsæt salt og sukker og melen lidt efter lidt. Ælt dejen sammen på et meldrysset bord.

Lad den hæve i 30 min.

Form 6/12 lige store flade brød (ca. 12 cm for den små og 20 cm for de store – de bliver lidt mindre i omfanget, når de er bagt). De skal nok hæve og blive hule under bagningen.

Lad dem hæve i 15 min.

Bag dem i 7-8 min. på 250 grader i en forvarmet ovn.

IMG_1546

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*