Farspandekage

Denne opskrift har jeg fået fra en kollega, der påstod, at den ville gå rent ind hos familien….og hun fik ret. Den smager virkelig godt, og er perfekt som hverdagsmad. Selve tilberedningen tager under 45 min.
4 pers.
Fars:
500 g hakket svinekød
3 spsk havregryn
1 lille finthakket løg
1 1/2 tsk groft salt
1/2 tsk allehånde
1 æg
1 dl mælk
50 g smør til at stege farsen i
Smørdampede grønsager:
75 g smør
1 lille spidskål eller 1/2 hvidkål, finthakket
4 groftrevede gulerødder
1 stor porre i tynde skiver
3/4 tsk groft salt
1/2 dl vand
Fremgangsmåde:
Fars:
Bland kød, havregryn, løg, salt og æg i en skål. Tilsæt mælken lidt efter lidt. Lad smørret smelte på en stegepande. Bred farsen ud på stegepanden og lad den stege i 7-8 min. på hver side.
Smørdampede grønsager:
Smelt smørret i en stor gryde. Hæld grønsagerne i. Hæld vand og salt i. Lad grønsagerne dampe under låg ved svag varme i ca. 10 min. Smag til.
Ved servering:
Grønsagerne fordeles over farsen og retten kan pyntes med persille.
Server evt. med et godt brød.
Skriv en kommentar