Hjemmelavet “daim”.

Disse hjemmelavede “daim” smager virkelig godt. De er nemme og hurtige at lave. Denne portion er til en bradepande, men lav gerne 2 plader eller flere – jeg lover, at de skal nok blive spist.
1 pakke TUC-kiks (de saltede, ikke dem med krydderier)
200 g smør
200 g sukker
200 g lys chokolade.
Fremgangsmåde:
Fordel kiksende på en bageplade med bagepapir. Smelt smør og sukker til karamel ved god varme, rør i det konstant. Når det er lysebrunt og skummende hældes det over kiksene, og sæt straks bradepanden i ovnen på 190 grader i 4-6 minutter.
Når “kagen” er kølet lidt af, fordeles stykkerne af chokolade på den stadig varme “kage”. Når chokoladen er blevet helt blød fordeles den over hele “kagen” med en kniv.
Lad den køle helt et koldt sted. Skær den ud i stykker. Gemmes i en lufttæt beholder.
SKRIV TIL FRU LARSEN:
Skriv en kommentar