Oksekødssuppe med sur-/sød sovs

Denne suppe er lavet som vor mor ville lave den. En rigtig efterårs- og vinterret. Fyldt med alle de gode grønsager og kød. Som med så meget andet simremad, bliver den kun bedre på 2. dagen.


4-6 pers.

Suppe:

1 kg oksebov/spidsbryst

1/2 kg kraftben

Timian-kviste (4-6 stk)

Suppevisk bestående af 1/2  knoldselleri, 5 gulerødder, 3 porre

2 løg

100 g champignon

1 kg kartofler

1 1/2 l vand

Salt

2 spsk Sherry eller portvin

2 spsk tomatketchup eller pure

Sur-/sødsovs:

25 g smør

2 spsk hvedemel

3 dl mælk

2 dl fløde

2 tsk sukker

1 spsk. eddike

Salt

Fremgangsmåde:

Suppe:

Vask kødet og kraftbenet under den kolde hane. Smelt noget smør eller olie i en stor tykbundet gryde og brun okseboven/spidsbrystet. Hæld vandet i gryden med kødet sammen med kraftbenet, timian og løg skåret i både. Læg låg på og lad det simre mindst 1 1/2 time – jo længere jo bedre.

Skræl knoldselleri og gulerødder og skær dem i firkanter. Skræl kartoflerne. Skær porrer og champignon ud i skiver. Hæld det i gryden og lad det koge med i 20-25 min. Hæld tomatketchup/pure og sherry/portvinen i suppen. Smag til med salt og lad det simre lidt, så alkoholen fordamper lidt.

Sur-/sødsovs:

Smelt smørret i en gryde og hæld melet ved. Pisk det til en ensartet masse. Tilsæt mælk og fløde og lad sovsen tykne under omrøring. Smag til med sukker, eddike og salt. Tilsæt evt. lidt af oksekødssuppen, det giver lige et ekstra pift.

Serveres med godt brød, evt. grydebrød

 

IMG_1387

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*