Boganbefaling: “Et helt nyt liv” af Lisa Genova

“Et helt nyt liv” af Lisa Genova er udgivet i 2011 fra Forlaget Cicero

Hvis man har læst bogen “Stadig Alice” eller set filmen og synes, at det var en fantastisk bog/film er man nødt til at læse “Et helt nyt liv”, en både rørende og tankevækkende bog af Lisa Genova.

Den handler om Sarah Nickerson, der bor sammen med sin mand. Sammen har de 3 børn. Både Sarah og hendes mand Bob er karriere-mennesker, og hele deres liv foregår et en heftigt tempo, hvor en 70-timers arbejdsuge skal balanceres med familie, venner osv. Men de kan begge lide det, og har ikke noget ønske om at ændre noget i deres liv, og slet ikke deres karriere. Alting balancere på et knivsæg med det travle og spændende liv. Men en dag ændrer det hele sig på et kort øjeblik. Et øjeblik, hvor Sarah er uopmærksom på trafikken, da hun skal tjekke sin mobiltelefon på vej til arbejde. Hun kører galt og vågner op på et hospital med en hjerneskade, der for alvor ændre hele hendes liv. Både i forhold til hendes karriere, men bestemt også i forhold til hendes relation til børnene og til hendes mor, som hun ikke har haft nogen særlig kontakt med gennem mange år. Sarah indleder nu en kamp for at komme tilbage til sit gamle liv, men er det i grunden det hun helst vil nu?.

Denne bog er virkelig gribende. Lisa Genova skriver på en god og let måde. Samtidig bliver man så berørt af hovedpersonens tanker og dilemmaer, at det er svært at lægge bogen fra sig. Det er en bog, der på en fin måde beskriver, hvor skrøbeligt livet er, og hvor hurtigt vi alle kan komme i en situation, som vi ikke i vores vildeste fantasi havde forestillet os kunne ramme os.

Jeg kan kun sige – Læs den!

 

IMG_1331

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*