Gammeldags pandekager

Pandekager er noget der vækker lykke hos både børn og voksne. Denne opskrift er efter en gammeldags opskrift, hvor man brugte både øl og kardemomme. Man kan sagtens rive lidt økologisk citronskal i, det giver et ekstra pift.


ca 15 stk (afhængig af pandens størrelse og pandekagernes tykkelse)

4 æg

3 dl øl

400 g hvedemel

2 spsk. sukker

1 tsk kardemomme

1/2 tsk salt

20 g smeltet smør som hældes i dejen.(herudover skal du bruge smør til at smøre stegepanden)

8 dl mælk

Fremgangsmåde:

Bland alle ingredienser – undtagen mælk, da dejen ellers vil klumpe. Rør til en ensartet masse. Tilsæt mælken og rør dejen godt igennem. Sæt dejen i køleskabet mindst 30 min.

Smelt en lille klat smør på en varm stegepande på næsten fuld varme, og hæld en passende mængde dej på panden. Lad pandekagen stege, så dejen bliver mat på den side, der vender opad. Vend pandekagen med en palet (eller i luften, hvis du tør 🙂 )

Mellem hver pandekage skal du bruge en lille klat smør til at smøre panden med.

Serveres med marmelade, sukker, sirup eller lign til brunch. Til dessert serveres den med is, chokoladesovs, friske bær eller hvad du kan finde på af lækre ting til.

IMG_1376

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*