Italiensk kalveculotte

Italienerne er meget glade for kalvekød, og det er med rette. Desværre kan det godt være lidt dyrt her i landet, men ind imellem kan man være heldig og finde det på tilbud. Kødet bliver med garanti så mørt, og der bliver en fantastisk sovs til. Som tilbehør har jeg valgt en majssalat, som passer godt til pga. de søde majs. Et godt brød eller en god pastasalat vil også klæde denne italienske ret.


4 pers.

1200 g kalveculotte

4 stængler bladselleri

4 dl hvidvin

3 fede hvidløg

4 kviste salvie (eller 2 spsk. tørret salvie)

1 l grønsagsbouillon.

1/4 l fløde

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Tag kødet ud af køleskabet i god tid, og tag det ud af pakningen. Skyl det under den kolde hane og lad det stå på en tallerken på køkkenbordet og “ilte”. Det må meget gerne have stuetemperatur, når du går i gang med at stege det.

Pil hvidløgene og halver dem. Skær små lommer i kødet og stik hvidløgene ind i lommerne. Gnid kødet godt med salt. Varm noget olie i en gryde og brun kødet, hæld det udskårne bladselleri ned i og lad det stege lidt med. Hæld hvidvinen i gryden og lad alkoholen dampe lidt af. Tilsæt bouillonen og lad det stå og simre i 15 min. Smag nu til med salt. Lad det koge endnu 1 time.

Tag kødet op og lad det hvile i 20 min. pakket ind i staniol og viskestykke.

Hæld fløden i gryden og jævn sovsen og smag til.

Skær stegen ud og anret på et fad.

IMG_1264

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*