Flûtes

Denne opskrift er både nem og lækker. Desuden er ingredienserne nogen, som man næsten altid har i huset. Der er ikke så meget hokus pokus, men resultatet er fantastisk. Jeg har drysset sesamfrø på flutene, men man kan sagtens bruge andet drys eller helt undlade, hvis man føler for det. De er perfekte som tilbehør til en hovedret eller som sandwich til madpakken.
8 stk.
3 dl mælk
25 g gær
3 spsk. olie
1 spsk. honning
2 tsk. salt
ca. 500 g hvedemel
1 æg til at pensle med
Sesamfrø (eller andet drys)
Fremgangsmåde:
Lun mælken til ca. 35 grader, opløs gæren og tilsæt olie, honning og salt. Tilsæt melet lidt ad gangen og ælt dejen smidig og ensartet – den skal ikke klistre.
Lad den hæve et lunt sted i ca. 30 min.
Ælt dejen let igennem, og del den i 8 lige store portioner. Form dem aflange.
Dæk brødene og lad dem hæve yderligere 30 min.
Pensl med æg og drys, og snit med en skarp kniv 2 dybe rille i hvert brød.
Bag dem midt i ovnen på 220 grader i ca. 10-15 min.
Efter de 10 min. tages en af dem ud og bankes i bunden. Hvis den lyder hul er den færdig.
Skriv en kommentar