“Hotel Tusind Lys” af Emylia Hall

Skøn sommerlæsning ? “Hotel Tusind Lys” af Emylia Hall udgivet af #gadsforlag i år er en stemningsfuld bog til alle, der kan lide at læse om kærlighed, sorg, lækker italiensk mad og dejlige personskildringer i en skøn historie. Kort fortalt handler den om Kit Costa, der mister sin elskede mor, som altid har fortalt Kit, at hendes far var død, da hun var ganske lille. Kort før moderens død finder Kit dog ud af, at han ikke døde dengang for længe siden. Efter moderens bortgang tager Kit afsted til den lille italienske ø, Elba for at finde ud af noget mere om hendes far. Her indlogerer hun sig på hotel Tusind Lys, der drives af Valentino. Herfra udfolder historien sig på en både gribende smuk og tragisk vis, og skeletterne vælter ud af skabet. En helt igennem god bog, hvor jeg som læser nærmest oplevede, at jeg selv var tilstede på hotellet på Elba med duften af lækre italienske retter og udsigten over havet omkring øen. Elsker den slags bøger. Læs den!
Skriv en kommentar