Maskeret blomkål

Maskeret blomkål Maskeret blomkål

Maskeret blomkål er en klassiker, og så er den ret dekorativ. Den kan snildt bruges som forret eller som et lækkert indslag på frokostbordet. Server lidt lækkert brød til og evt. et koldt glas hvidvin. 


4 pers.

1 blomkålshoved

2  dl creme fraiche

3 spsk. mayonaise

1 tsk. dijonsennep

1 spsk. citronsaft

1 tsk salt

lidt peber

1 tsk. paprika

2 forårsløg

1 dl ærter

300 g rejer

3 hårdkogte æg

En håndfuld cherrytomater

Evt. lidt hakket purløg eller dild.

 

Fremgangsmåde:

Kog blomkålshovedet i letsaltet vand i ca. 15 min. Kog ligeledes æggene til hårdkogt. 

Hæld vandet fra blomkålshovedet, og lad det køle af i mindst en halv time. 

Rør creme fraiche, mayonaise, dijonsennep, citronsaft, salt, peber og paprika sammen. 
Skær forårsløgene i fine skiver og hæld dem i dressingen. Skær cherrytomaterne i halv eller både.

Placer det afkølede blomkål på et fad. Hæld dressingen over blomkålshovedet. Fordel rejer og ærter. Skær de hårdkogte æg i både og pynt rundt om blomkålet med æg og tomater. 
Drys til sidst evt. lidt hakket purløg eller dild. 

Serveres med lidt lækkert lunt brød og koldt smør.

Maskeret blomkål

Maskeret blomkål

 

Print Friendly, PDF & Email

1 Comment on Maskeret blomkål

  1. Det ser meget lækkert ud 🙂

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*