Kringle med rabarber og remonce

Kringle er på mange måder en lækker kage, som kan varieres med fyld med mange forskellige lækkerier, marcipan, remonce, frugt, bær, rosiner, nødder, chokolade, kanel osv. Desuden kan den spises både som et sødt indslag til morgenmaden/brunchen eller til eftermiddags-/eller aftenkaffen.
Dejen til denne kringle er nem at arbejde med, ikke mindst pga. det høje smørindhold. Og netop pga. den megen smør bliver kringlen dejlig wienerbrødagtig og lækker.
50 g gær
2 spsk lunkent vand
2 æg
50 g sukker
200 g blødt smør
300 g hvedemel
Remonce:
75 g blødt smør
75 g sukker
Fyld:
3-4 stængler rabarber
40 g knuste makroner
Pynt:
Sammenpisket æg
Perlesukker
Hass
Fremgangsmåde:
Rør gæren ud i det lunkne vand. Tilsæt æg og rør rundt. Skær den bløde smør ud i skiver, og tilsæt den sammen med sukker og hvedemel. Ælt dejen sammen med hænderne.
Lad den hæve et lunt sted i 45-60 min.
Ælt dejen på et meldrysset bord, og rul den ud i en rektangel på ca. 20 x 60 cm.
Rør remoncen sammen, skyl rabarberne og skær dem ud i mindre stykker.
Fordel remonce og rabarber på midten af dejen. Knus makronerne med hænderne henover.
Fold siderne ind mod midten med lidt overlap. Fold enderne op, så kringlen lukkes.
Pensl med æg, drys perlesukker og hasselnøddeflagerne over.
Lad kringlen efterhæve i 30-40 min. Tænd ovnen på 220 grader.
Bag kringlen i ca. 10-12 min til den er gyldenbrun.
Lad den køle lidt, men server den gerne lun.

Kringle med rabarber og remonce. Man kan lige ane rabarberne.
Hej skal der ikke stå 75 g blødt smør, til remo cen. Der står altså blødt sukker.
Hej Birthe
Hahaha, jo selvfølgelig er det blødt smør – må hellere lige rette det.
Tak fordi du opdagede det.
kh fra Fru Larsen