“Pigen uden navn” af Christina Baker Kline

“Pigen uden navn” af Christina Baker Kline udgivet 2016 af Gads forlag.

Jeg var vild med denne bog fra første side. Historien er både fin, fængslende, autentisk, spændende og hjerteknusende, og skrevet i et flydende sprog, der gør bogen til en rigtig page-turner.

Molly er et noget utilpasset plejebarn, der går sine egne veje, og føler sig rodløs og overladt til sig selv. Hun trives ikke i den plejefamilie, hvor hun er placeret, og der er jævnligt konflikter, specielt mellem hende og plejemoderen.
Hun har dog en passion, og det er bøger. Da hun bliver taget for tyveri af en bog fra biblioteket, og bliver idømt samfundstjeneste, bliver hun sat til at hjælpe den 91-årige Vivian med at få ryddet op på hendes loft, hvor hun har opbevaret alverdens ting og sager fra hendes lange liv. 

Under oprydningen fortæller Vivian sin livshistorie om, hvordan hun og hendes familie sejlede over Atlanten fra Irland til det forjættede USA for at starte en ny tilværelse. Skæbnen vil dog, at der går ild i deres lejlighed i New York, og Vivians familie omkommer. 

9 år gammel bliver Vivian sat på det såkaldte “børnetog” tværs igennem USA, hvor der på de stationer, hvor toget stopper er sat plakater op om, at man kan komme og hente et barn. Der er børn fra spædbørnsalderen helt op til teenagere med på toget. Vivian havner hos en familie, der som så mange andre af de familier, der henter togbørn, har brug for arbejdskraft. Vivians opvækst er både rå og forfærdelig, og hun skifter familie et par gange, den ene mere forfærdelig end den anden. Vivians historie sætter for alvor tingene i perspektiv for Molly, og efterhånden går det op for hende, at hun ikke er den eneste, der ikke har haft optimale forhold i sin barndom uden en far og en mor, der var misbruger, for til sidst at havne i en plejefamilie, hvor hun heller ikke trives. Vivian og Molly udvikler et nært forhold og forståelse, et forhold som de begge har stor glæde af.

Sidst i bogen er der billeder med tekst fra datidens rigtige togbørn, hvilket gør bogen endnu mere nærværende og gik lige i hjertet på mig. 

Læs den – du bliver ikke skuffet.

“Pigen uden navn” af Christina Baker Kline