Boganbefaling af “Naboparret” af Shari Lapena

"Naboparret" af Shari Lapena "Naboparret" af Shari Lapena

Jeg er inde i en stime af fantastiske bøger – og har en helt stak liggende på mit natbord, som kun venter på at blive læst, det er da ren luksus. 

Denne bog har jeg netop læst færdig:

“Naboparret” af Shari Lapena er udgivet af i 2016 af forlaget Gyldendal, og er en krimi, som jeg egentlig synes sortere under kategorien Domestic Noir – en genre der fortrinsvis handler om helt almindelige mennesker, hvor alt ser perfekt ud på overfladen, men bag den nedrullede gardiner sker uhyggelige hændelser og handlinger, som de involverede febrilsk forsøger at holde skjult for hinanden og andre. 

Det er præcis hvad der foregår i denne bog, der handler om det unge ægtepar Anne og Marco, der er inviteret til fødselsdag hos naboerne. Fødselsdagen er imidlertid uden børn, det har fødselaren gjort helt klart overfor Anne og Marco. Da barnepigen til deres lille datter på et halvt år svigter, aftaler Anne og Marco, at de kigger til hende hver halve time gennem aftenen, og at de har babyalarmen med til fødselsdagen, og hele aftenen igennem ser det ud til at fungere med denne løsning. Men da Anne og Marco vender hjem for at gå i seng, står hoveddøren åben og babyen ligger ikke i sin seng længere. 

Politiet kontaktes, og en stor efterforskning iværksættes for at finde den lille, men hun er som sunket i jorden. Der opstår mistanke og gisninger om,  at det kan dreje sig om afpresning,  og inddrager Anne sine stinkende rige forældre, der for øvrigt ikke har meget ros til overs for Marco. Hermed er scenen sat, og skeletterne vælter ud af skabet. 

“Naboparret” er en rigtig god krimi/thriller, hvor jeg som læser fra side 1 blev fanget, og havde svært ved at lægge bogen fra mig. Jeg vil varmt anbefale denne bog til alle, der kan lide en god krimi og/eller som er tilhænger af Domestic Noir-genren. 

"Naboparret" af Shari Lapena

“Naboparret” af Shari Lapena

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*