Græsk landbrød (Leila Lindholm)

Græsk landbrød Græsk landbrød

Der er bare ikke noget bedre end et hjemmebagt brød, uanset om det er groft eller hvidt. Her i huset spiser vi rigtig meget brød. Tænk hvis jeg kunne bage, så vi aldrig behøvede at købe noget – men sådan er virkeligheden bare ikke. Jeg bager, når jeg synes, at nu skal der lidt lækkert brød til morgenmad, frokost eller som madbrød til aftensmaden. Om det bliver mere eller mindre groft afhænger meget af, hvad der er af melarter i køkkenskabet. De fleste brød indeholder jo en eller anden form for fedtstof, men ikke dette lækre græske landbrød. Det er bagt på surdej af hvedemel, som kan laves på et hav af måder. Jeg har simpelthen bare blandet 2 dl hvedemel, 2 dl lunkent vand og 1 spsk honning/sirup, hældt det i et glas med film over og sat det på køkkenbordet. De næste 2 dage har jeg hældt yderligere 1 dl lunkent vand og 1 dl hvedemel i hver dag, og ladet det stå på køkkenbordet en dag mere, så det kan boble op. De 3 dl har jeg brugt til det græske landbrød, resten er røget på køl, hvor jeg hver 5. dag tager det ud om morgenen, og hælder 1 dl hvedemel og 1 dl vand i om eftermiddagen. Så sætter jeg det på køl igen om aftenen. Det blev en lang smøre, men det er faktisk en nem proces. Dejen skal lugte lidt sur. 

Græsk landbrød 1 stort eller 2 små.

15 g gær

4 dl lunkent vand

1,5 spsk. sirup

1,5 spsk. salt

3 dl surdej af hvedemel

12 dl god hvedemel.

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i det lunkne vand. Tilsæt salt, sirup og surdej. 

Tilsæt hvedemelen lidt ad gangen, og ælt dejen godt igennem, så den bliver smidig og elastisk (den kan sagtens røres i en røremaskine i 10-15 min på middelhastighed).

Lad dejen hæve i skålen i ca. 2 timer til dobbelt størrelse.

Hæld dejen ud på bordet, og ælt den igennem så længe som muligt. Del dejen i to klumper og form to brød, som lægges på en bageplade med bagepapir, drys lidt hvedemel hen over. Læg et hviskestykke over, og lad brødene hæve i 1,5 time. 

Tænd ovnen på 250 grader. 

Rids overfladen på brødene diagnonalt med en skarp kniv, og sæt dem i ovnen. Sæt en ovnfast skål i bunden med 1-2 dl vand, det giver en sprød Skru ned på 220 grader, og bag dem i ca. 40-50 min til de bliver gyldenbrune.

Bank under brødene, lyder de hule er de færdige. 

Græsk landbrød

Græsk landbrød

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*