Couscous-salat

Couscous-salat Couscous-salat

På denne årstid (februar) synes jeg, at det kan være svært at finde på noget tilbehør til kødet til aftensmaden. Hjemme hos os ender det ofte med kogte grønsager, og det er også fint nok  – i en periode. Om et kort øjeblik starte grillsæsonen, og alle de skønne grønne salater vil igen komme frem til aftensmaden, jeg kan næsten ikke vente til vi igen kan starte grillen op, og sidde på terrassen og nyde aftensmaden. Men indtil videre bliver maden tilberedt i køkkenet, og jeg må finde på noget andet tilbehør end kogte grønsager. Derfor gravede jeg en opskrift frem fra gemmerne på denne dejlige couscous-salat. Vi fik den til kylling med lidt brød til, men den kan sagtens spises til anden slags kød. 


3 dl couscouskorn

3 dl grønsagsbouillon

2 spsk. olie

Salattern i olie med krydderiblanding 

1/2 porre

1 dl optøede ærter

1/2 agurk

1 revet citron

Ristede pinjekerner

 

Fremgangsmåde:

Hæld couscouskornene op i en gryde, og rør olien i. Tilsæt grønsagsbouillonen og lad det trække 10 min. Rør ind i mellem.  Lad det køle helt af.

Skær grønsagerne ud, og riv citronen. Bland det sammen med couscousen. Rist pinjekernerne på en tør stegepande

Pynt med salattern og pinjekerner, og bland olien fra salatternene ud i couscoussalaten. 

Couscous-salat

Couscous-salat

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*