Boganbefaling af “Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” af Hella Joof

"Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling" af Hella Joof "Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling" af Hella Joof

“Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” af Hella Joof udgivet af Forlaget Gyldendal 2016 er en helt igennem fantastisk og morsom samling af leveregler frit fortolket af skønne Hella Joof.

Leveregler fra Livets Lovsamling iflg. Hella Joof:
Reglen om banalt, Glimmer-reglen, Ankel-reglen, Regel om resten, Rub og stub-reglen, Birkes-reglen, Det man siger er man selv-reglen, Walk the talk-reglen, Papmaché-reglen, Ja & Nej-reglen, Bage-reglen, Pizza-reglen, Med løg på-reglen,  Heste-reglen, Skilsmisse-reglen, Yoni-reglen, Parkerings-reglen, Bomulds-reglen, Det er ikke sjovt-reglen, Rambo-reglen, Benene på nakken-reglen, Den hemmelige regel, Due-reglen, Den STE-regel. 

Et lille udsnit fra én af de 25 leveregler i bogen:

“RAMBO-REGLEN:
En aften tidligt i vores forhold, hvor min mand havde lokket mig til at se “First blood”, altså den første Rambo-film med Sylvester Stallone, som jeg jo dengang troede, at jeg var for fin til at se, stoppede han filmen i en bestemt scene og kiggede højtidligt på mig, og sagde: “Nu kommer det”. Han trykkede play, og Rambo sagde til politimesteren i den lille by, som han var raget uklar med: “Let it go, let it go or I’ll give you a war you won’t believe”. 
Sådan er det nu hjemme hos os: Når jeg ryger op i det røde felt over ting, som jeg alligevel ikke kan lave om på, så ser min mand på mig, og siger “Let it go”. Og jeg bliver bedre og bedre til det….”

Hella Joof gennemgår og beskriver på fineste vis disse regler, men som hun selv skriver er det ikke regler, som hun har lavet. Hun fortolker og forholder sig bare til dem via sjove anekdoter, små sange og stregtegninger til at illustrere hendes pointer. Selvom bogen er både sød og morsom, indeholder den også et gran af alvor og en påmindelse til os alle om, at hjælpe hinanden og opfører sig som ordentlige og anstændige mennesker i livets relationer.

Jeg er helt vild med Hella Joof, og hun er en af mine foretrukne deltagere i Mads og Monopolet på P4 lørdag formiddag. Hun har en fantastisk humor og retorik, som rigtig kommer til udtryk i denne skønne bog. 
Jeg havde i første omgang lånt den på biblioteket, men jeg er nødt til at købe den, så jeg kan tage den frem ind imellem og med et smil på læben blive mindet om levereglerne fra livets lovsamling ♥

Jeg kan kun anbefale alle at læse denne bog!

"Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling" af Hella Joof

“Papmaché-reglen og andre glimrende leveregler fra livets lovsamling” af Hella Joof

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*