Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller Gammeldags fastelavnsboller

Der er mange forskellige slags fastelavnsboller, alt lige fra wienerbrødsboller med creme og syltetøj, vandbakkelser med vaniljecreme til søde boller med fyld af marcipan, chokolade, syltetøj, creme m.m.
Denne opskrift er en opskrift på de gammeldags “lukkede” fastelavnsboller med cremefyld. Jeg har tilføjet en lille klat jordbærmarmelade til fyldet, kan undlades, hvis du synes.


Gammeldags fastelavnsboller

Dej:

2 dl mælk

100 g smør

50 g gær

1 æg

1/2 tsk salt

2 spsk. sukker

1/2 tsk kardemomme

Ca. 375 g hvedemel

Fremgangsmåde:

Smelt smørret i en kasserolle, og tilsæt mælken, hæld det over i en skål med den smuldrede gær (mælk og smør skal være lunkne eller ca. 35 grader). Opløs gæren. Tilsæt æg, salt, sukker, og kardemomme. Rør det sammen. Tilsæt herefter melet lidt ad gangen. Rør det godt sammen. Dejen er lidt “våd”, men den bliver glat og smidig efter hævning. 

Lad dejen hæve i 45 min. et lunt sted i skålen under et viskestykke.

Lav i mellemtiden vaniljecremen:

1 æg

2 spsk sukker

1,5 dl mælk

1 spsk. majsstivelse

Korn fra 1/2 vaniljestang (lad gerne den tomme stang koge med cremen)

Fremgangsmåde:

Hæld alle ingredienser i en lille gryde, og pisk det godt sammen, mens det er koldt. Varm det op under konstant omrøring indtil cremen tykner. 
Tag gryden af varmen og lad cremen køle af. 

Når dejen er hævet færdig, hælder du den ud på køkkenbordet med lidt mel. Dejen er fedtet, og sørg for at have mel på bordet og dine hænder. Men pas på med at bruge for meget mel, da dejen skal være smidig og glat. 
Rul dejen ud i firkant ca. 35 x 35 cm, og skær 16 firkanter. 
Læg ca. 1 spsk. creme på hver firkant og evt. 1 tsk. marmelade. Luk dejen rundt om fyldet som en lille pakke. Sørg for at dejen lukker godt til, og læg bollen på en bageplade med lukningen nedad. 

Lad bollerne hæve i 30 min. Pensl dem med 1 æg og bag dem ca. 15-20 min i varm ovn på 200 grader til de er gyldenbrune. 

Tag dem ud, og lad dem køle helt af. 

Rør flormelis og usødet kakao sammen i en skål så det har en lidt tyk konsistens. 
Læg 1 tsk. på hver  bolle, og lad det flyde lidt ud. 

 

Gammeldags fastelavnsboller

Gammeldags fastelavnsboller

Print Friendly, PDF & Email

3 Comments on Gammeldags fastelavnsboller

  1. Har du et trick til at fyldet bliver i bollerne? Mit ligger på bageplade n derfor har jeg næsten opgivet at bage fastelavn boller

    • Kære Lene.
      Det er svært at få al fyldet til at blive i bollerne, det vil jeg medgive dig. Det eneste jeg kan råde dig til, er at sørge for, at bollerne er lukket omhyggeligt, inden du lægger dem på bagepladen.
      Kh fra Fru Larsen

  2. Marianne Rønnow // 6. februar 2021 ved 11:24 // Svar

    Hej.
    Er det varmluft 200° eller alm ovn?
    Mvh. Marianne

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*