Tortano (italiensk madbrød)

Tortano (italiensk madbrød) Tortano (italiensk madbrød)

Lige nu er det nok lige køligt nok uden for til de store udendørs picnics, som dette brød egner sig perfekt til. Alternativt kan man bage det som et supplement til madpakkerne, som en efter-skolesnack eller som tilbehør til en frokost med lækker salat til og et glas hvidvin. Uanset hvornår man vil spise det, så er det bare lækkert. Selve fyldet kan man variere efter, hvad man har i køleskabet eller hvad man bedst kan lide. Vi har fået hjemmelavet pizza i weekenden, og jeg havde lidt rester fra det fyld vi brugte til pizzaerne, revet ost, revet skinke, oliven, kapers, soltørrede tomater m.m. Jeg kunne godt selv forestille mig, at det også vil være lækkert med spinat og laks eller kylling, men som sagt, så brug de ingredienser du bedst selv kan lide.


Dej:

15 g gær

3 dl håndvarmt vand

2 spsk olivenolie

1 spsk honning

1 spsk flagesalt

150 g fuldkornsdurummel

300 g hvedemel 

Fyld:

200 g mozarella (jeg havde en bøfmozarella og lidt revet ost)

200 g revet skinke

1 håndfuld oliven uden sten

1/2 glas kapers

4 hele soltørrede tomater

1/4 rødløg i tern

Fremgangsmåde:

Smuldr gæren i en skål med det håndvarme vand og rør den ud. Tilsæt salt, olivenolie, honning og flagesalt.
Bland de to melarter sammen og hæld det i skålen lidt ad gangen, mens du rører dejen sammen til en smidig og elastisk dej. 
Lad den hæve lunt i ca. 30-40 min. 
Hæld dejen ud på bordet og tryk den ud til en rektangel så dejen er ca. 1 cm høj(ikke ælte den først og heller ikke bruge kagerulle, så forsvinder luften i dejen).
Skær mozarellaen ud i skiver og fordel den på rektanglen. Skær de soltørrede tomater ud i mindre stykker, og læg dem på osten Fordel de øvrige ingredienser og rul dejen sammen som en roulade. Pensl med lidt vand i begge ender og form den som en krans. 

Tænd ovnen på 250 grader, imens brødet hæver et lunt sted i ca. 30 min. 

Sigt lidt mel hen over brødet, sæt det i ovnen og skru ned på 200 grader. 

Lad brødet bage i ca. 25 min. Lad det køle af på en bagerist.

Tortano (italiensk madbrød)

Tortano (italiensk madbrød)

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*