Glutenfri chokolade- og hasselnøddekage (Leila Lindholm)

Glutenfri chokolade- og hasselnøddekage Glutenfri chokolade- og hasselnøddekage

Denne lækre chokoladekage er meget intens i smagen med sin mørke chokolade og hasselnødder. Den kan med fordel serveres som en dessert til is og frisk frugt eller med en klat flødeskum til en kop kaffe eller the.Og så er den glutenfri. Jeg fandt opskriften i en kogebog af Leila Lindholm, jeg har lånt af en kollega. Hun laver fantastisk lækker mad, og måske du kender nogen af hendes udseendelser fra TV2 Fri? Portionen er til en almindelig springform eller stor tærteform.


 

300 g hasselnødder

300 g god mørk chokolade

1 spsk. kakao (usødet)

200 g blødt smør

1 dl sukker

6 æg

Fremgangsmåde:

Varm ovnen op til 175 grader

Hak nødderne helt fint i en hakker eller foodprocesser. Tilsæt 200 g mørk chokolade og hak den fint sammen med nødderne. 
Hæld det i en skål og tilsæt kakao, sukker og smør. Rør det sammen. Del æggene og rør æggeblommerne i dejen. Pisk hviderne stive og vend dem i dejen. 

Hæld dejen over i en springform eller tærteform med bagepapir. Bræk resten af chokoladen ud i mindre bider og stop det ned i kagen. 
Bag kagen midt i ovnen i 30-35 min. Mærk efter med en strikkepind. Der må ikke hænge dej på, men der kan godt være lidt smeltet chokolade. 

Når den er færdig tages den ud af ovnen og sættes til afkøling.

Jordnøddeglasur:

1/2 dl blødt jordnøddesmør

2,5 dl flormelis.

4 spsk. usødet kakao

1 tsk. vaniljesukker

100 g neutral smøreost (evt philadelphia)

1 spsk. varm kaffe.

Pynt: Hasselnøddeflager

Fremgangsmåde:

Rør jordnøddesmør, flormelis, kakao, vaniljesukker og smøreost godt sammen og tilsæt til sidst den varme kaffe. Rør det godt sammen, og fordel det på kagen. 
Drys med hasselnøddeflager. 

Glutenfri chokolade- og hasselnøddekage

Glutenfri chokolade- og hasselnøddekage

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*