Kartoffel- og porresuppe

Kartoffel- og porresuppe Kartoffel- og porresuppe

Kartoffel- og porre-suppe er en fantastisk og meget nem spise. Man kan sagtens putte lidt krydderurter i; timian, rosmarin, purløg, persille osv. Det giver lidt ekstra smag i den ellers lidt neutrale suppe. Jeg har brugt persille, da det var det jeg lige havde ved hånden. Jeg blender suppen en smule i gryden til sidst lige inden servering, men der er stadig små stykker i, det giver den lidt bid.


4 pers.

2 store porre

25 g smør

1/2 kg kartofler

1 liter vand

1/2 boullionterning

Lidt revet muskatnød

Salt og peber

1 dl piskefløde

En håndfuld friskhakket persille

Desuden: 

1 pk. bacontern

Fremgangsmåde:

Skær porrene ud i tynde strimler (ikke den mørkegrønne del). Smelt smørret i en stor gryde, og hæld porrerne ned i. Lad dem stå og småstege sig møre. 
Skræl kartoflerne og skær dem i små tern. Hæld dem ned til porrene og lad dem stege med 5 min. Hæld vandet i gryden sammen med boullionterningen, og læg låget på gryden. Lad det simre i 15-20 min. ved lav varme. Steg imens baconternene sprøde og hak persillen.
Tag gryden af varmen og blend suppen, enten i en stor blender (pas på med at fylde for meget i bleneren, og hold godt fast på låget, så det ikke sprøjter ud med kogende suppe) eller med en stavblender. 

Sæt gryden med suppen tilbage på komfuret og hæld fløden i, tilsæt evt. en lille klat smør mere (ca. 10 g) Tilsæt den hakkede persille. 

Server suppen rygende varm med lidt hakket persille på toppen og den sprødstegte bacon. Spis brød til.

 

Kartoffel- og porresuppe

Kartoffel- og porresuppe

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*