Peberkage-muffins

Peberkage-muffins med smørcremetopping Peberkage-muffins med smørcremetopping

På en hyggelig julehyggetur til Malmø så jeg disse muffins i en cafe, og jeg tænkte, at dem måtte jeg da selv prøve at bage. Dejen er faktisk bare en basic muffin-dej med lidt julekrydderier i, toppet med smørcreme, drysset med kanel og lidt knust bolche på toppen. De smager skønt af julens krydderier, og vil helt sikkert være velkommen på kaffebordet i julen.


20 stk.

 175 g blødt smør

75 g farin

100 g sukker

1 æg

250 g hvedemel

1 tsk natron

1 tsk ingefær

2 tsk kanel

1 tsk kardemomme

1 tsk stødt nellike

2,5 dl mælk

Fremgangsmåde:

Rør sukker og smør sammen, og tilsæt ægget. Rør det godt sammen. 
Sigt mel sammen med natron ned i dejen, og tilsæt krydderierne. Rør dejen godt sammen og hæld til sidst mælken i. Rør dejen sammen.

Hæld dejen op i muffinsformene, fyldes ca. 3/4 op i hver form, så de ikke flyder over. 
Bag dem i ovnen i 15-20 min (afhængig af muffinsformenes størrelse), husk og stik en strikkepind i for at tjekke om de er færdige – sidder der dej på spidsen af strikkepinden skal muffinsene have længere tid. 
Når de er færdige, tages de ud og køler helt af.

Topping:

150 g blødt smør

200 g flormelis

100 g flødeost (fx Philadelphia – ikke light)

Lidt citronsaft.

Fremgangsmåde:

Rør smørret blødt og tilsæt flormelis lidt efter lidt, mens du stadig pisker. Pisk cremen helt lys, og hæld flødeosten i. Rør det kort sammen. Tilsæt lidt citronsaft efter smag. 

Hæld cremen i en tyllepose, og dekorer dine muffins. Drys med lidt kanel
Jeg har knust en julestok-slikkepind og drysset på som pynt.

Peberkage-muffins med smørcremetopping

Peberkage-muffins med smørcremetopping

 

 

Print Friendly, PDF & Email

2 Comments on Peberkage-muffins

  1. Nøj hvor ser de bare alt for lækre ud ?

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*