Dekorationer med julestemning

Ved hoveddøren er der sat lyskæder op og tændt lanterner

Så har jeg endelig fået kreeret nogle dekorationer af forskellig art til hjemmet. Temaet i år har klart været “back to nature” med mos, kogler, grene, nødder, kastanjer, jutegarn og husløg. Derudover har jeg investeret i et spraylim (jeg har købt min i Rema1000), og den er altså genial. Man sprayer bare limen i et fint lag og drysser glimmer eller sætter de løse ting fast, så de ikke rasler rundt, når man flytter dekorationen. Sprayen fungerer godt som et alternativ til limpistolen, som man tit står og fægter lidt med, fordi den godt kan trække “tråde”. 

Nå, men med lidt gamle lerpotter, mos, kogler, grene, nødder, kastanjer, husløg, glimmer, jutegarn, diverse adventsstager, lys og den fantastiske spraylim, er det jo bare fantasien, der sætter grænser.

Her ser I mit bud på dekorationer til julehjemmet 2016:

 

juledekoration

juledekoration med elektrisk bloklys.

Jeg har taget et lagkagefad, placeret et elektrisk bloklys med lidt plastik i bunden, så der ikke kommer vand ind til batterierne. Dernæst har jeg bredt lidt mos ud på fadet. Hyacinterne bagved lyset er pakket ind i mos og med sølvtråd, som I kan se nedenfor. Koglerne har fået en gang spraylim og sølvglimmer. Det samme har de to små husløg. Tilsidst har jeg lagt lidt kastanjer hist og pist samt drysset mosset med lidt glimmer, og voila så er der en færdig dekoration, nemt og med få midler.

Juledekorationen helt tæt på

Juledekorationen helt tæt på med batteri-lyset

Juledekorationen fra siden med hyacintløgene, der er pakket ind i mos og viklet med sølvtråd

Juledekorationen fra siden med hyacintløgene, der er pakket ind i mos og viklet med sølvtråd

Hyacinterne står løst, så jeg kan sætte dem i en skål med lidt vand ind i mellem. Husløgene får lidt med forstøveren, så de ikke tørre ud.

Dekorationer med kogler

Dekorationer med kogler 

Koglerne ovenfra

Koglerne set ovenfra, her kan man ane glimmeren

 

 

 

 

 

 

 

De to store kogler ved siden af har jeg først sprayet med lim og dernæst drysset med sølvglimmer. Lerpotterne er fyldt 2/3 op med oasis, og dernæst har jeg lagt mos rundt i kanten, inden jeg har stukket koglerne ned. Jeg har trukket lidt ståltråd gennem de nederste lag på koglerne, så de står bedre fast i oasis’en. Tilsidst har jeg bundet lidt jutegarn rundet om potterne.

Adventsdekorationerne:

Lidt tættere på, hvor man kan se, at jeg har sat en hyacint i midten og foret lidt med mos rundt om inden jeg har lagt kastanjer, kugler og kogler rundt omkring

Lidt tættere på, hvor man kan se, at jeg har sat en hyacint i midten og foret lidt med mos rundt om inden jeg har lagt kastanjer, kugler og kogler rundt omkring

img_3540

Jeg synes, at det fungere fint med elektriske lys med timer. Ingen brandfare, men stadig masser af hygge, når de er tændt

 

 

 

Den firkantede stage blev pyntet i bunden med mos, kogler, husløg, nødder og glimmer.

Den firkantede stage blev pyntet i bunden med mos, kogler, husløg, nødder og glimmer.

Den firkantede adventsstage set ovenfra

Den firkantede adventsstage set ovenfra

 

 

 

 

 

 

 

Kalenderdekorationen:

juledekoration

juledekoration med kalenderlys

Dekorationen med kalenderlyset er en simpel lerpotte med ler i bunden. Ned med kalenderlyset i midten, og rundt om lyset har jeg stoppet lys mos ned. De små julekugler har fået lidt ståltråd, så de kan sidde fast i leren, dernæst har jeg sprayet med lidt lim og drysset lidt glimmer. Tilsidst er der bundet en sløjfe af jute-garn rundt om potten. 
Selve kalenderlyset er naturligvis et almindeligt kalenderlys – det kan man (endnu) ikke få som elektrisk lys.

Det er stort set de samme materialer jeg har brugt i alle dekorationerne, men de har alligevel fået lidt forskelligt udtryk. Samtidig synes jeg, at det er hyggeligt, at der er dekorationer flere steder i huset. Der skal ikke så meget til. God fornøjelse med dine dekorationer.

Udenfor har jeg sat lidt lyskæder op for at skabe julestemning:

Ved hoveddøren er der sat lyskæder op og tændt lanterner

Ved hoveddøren er der sat lyskæder op og tændt lanterner

Cedertræ med lyskæde. Bagved er en zinkkande med lidt fyrgrene

Cedertræ med lyskæde. Bagved er en zinkkande med lidt fyrretræsgrene

Opstammet træ lavet med en tyk kæp i en krukke med jord. Viklet med gran og lau-grene med ståltråd og til sidst en lyskæde på

Opstammet træ lavet med en tyk kæp i en krukke med jord. Viklet med gran og lau-grene med ståltråd og til sidst en lyskæde på

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der er rigtig mange muligheder for at juledekorerer sit hjem, og også i forskellige farvetemaer. I år er den røde farve ikke så fremtræden hos os. Det er mest materiale fra naturen og sølvglimmer, der er det gennemgående. Men det er altså hyggeligt både at producere de forskellige dekorationer, men mindst lige så hyggeligt efterfølgende at nyde dem her i december måned.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*