Fish’n chips med ærtemos og sauce tartare (inspireret af Valdemarsro)

Fish'n chips med ærtemos og sauce tartare Fish'n chips med ærtemos og sauce tartare

Der er mange forskellige opskrifter på fish´n chips, men jeg faldt over denne på Valdemarsro, og jeg synes, at det lød rigtig lækkert. Som tilbehør er der sauce tartare, som  er en kold dressing med både kapsers og cornichoner (syltede miniagurker) og krydderurter. Derudover denne lækre dressing har jeg lavet ærtemos. Uanset om man har små eller store børn, er jeg ret sikker på, at denne ret vil falde i god jord. Det er engelsk junkfood, når det er bedst.


4 pers.

Pommes fries (chips):

4 store bagekartofler

4-5 spsk. olie

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Skræl kartoflerne og skær dem ud i aflange stykker, evt. gennem et pommes frites-jern. Læg dem i en skål med koldt vand i 30 min., skift evt. vand et par gange. Tør dem af i et rent viskestykke, og hæld dem i en stor frysepose med olie og salt og peber.
Bred dem ud på en bageplade på bagepapir og lad dem stege i ovnen på 225 grader  på varmluft i 35-40 min. Tag dem ud, når de er gyldne.

Fisk:

500 g torsk

250 ml øl

200 g mel

0,5 tsk. bagepulver

Olie til stegning ca. 0,5 l

Fremgangsmåde:

Bland mel og bagepulver i en skål. Hæld øllet i og pisk dejen sammen. Lad den stå og hvile 20-30 min. Skær torsken i mindre stykker. Hæld olie på en stegepande og varm det op, læg et stykke brød ned, når det bruser omkring brødstykket er olien varm nok.
Vend torskestykkerne i dejen og læg dem i olien. Lad dem stege gyldne, og læg dem på en tallerken med køkkenrulle. Drys med salt (gerne flagesalt).

Sauce tartare:

1 dl majonaise

1 dl creme fraiche el. yoghurt natural

1 tsk. dijonsennep

2 spsk. finthakkede kapers

4 stk. finthakkede cornichoner

Saft og revet skal fra en halv økologisk citron.

Salt og peber

Krydderurter efter smag (evt persille, purløg og dild)

Fremgangsmåde:

Rør majonaise, creme fraiche og sennep sammen med den revede citron og citronsaften. Hak kapsers og cornichoner og bland i. Skyl og hak krydderurterne og bland dem i dressingen. Smag til med salt og peber.

Ærtemos:

200 g optøede ærter

3 spsk. creme fraiche

saft fra en halv økologisk citron.

Salt og peber

Fremgangsmåde:

Blend ærter og creme fraiche. Smag til med citron og salt og peber.

Server hele herligheden med en frisk salat med lidt citronsaft. 

Fish´n chips med ærtemos og sauce tartare

Fish´n chips med ærtemos og sauce tartare

SKRIV TIL FRU LARSEN:

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*