En æske med julehygge

En færdig æske med julehygge En færdig æske med julehygge

Med ret få midler kan du selv lave en fin æske med lidt julehygge. Jeg har brugt pap-æsker fra Søstrene Grene, hvis du har en zink-dåse eller andet kan den også sagtens bruges. Har du kun æsker uden låg, kan du i stedet pakke det ind i cellofan.

Til at putte i æskerne har jeg købt noget oasis, lys mos, husløg, lidt kogler, spraylim, glimmer, små julekugler og batteri-lys. Rundt om æsken et fint silkebånd med et træskilt til evt. en lille personlig hilsen og en grangren.  
I bund og grund kan man jo selv bestemme, hvad man vil putte i som pynt i æsken – det er kun fantasien der sætter grænser, dog skal det ikke være noget, der rager for højt op, så kan låget ikke passe.

Læg en lille plastikpose i bunden af æskerne

Læg en lille plastikpose i bunden af æskerne

 

Læg noget mos og placer husløgene i æsken

Læg oasis og noget mos og placer husløgene i æsken

Spray lidt lim på koglerne og drys med glimmer. Placer resten af mosen på oasis’en og tryk det lidt ned i æsken. Spray lidt lim i bunden af koglerne, og pres dem ned i mosen. Spray også lidt lim på husløgene og drys forsigtigt lidt glimmer på. 

Den færdige æske med elektrisk fyrfadslys

Den færdige æske med elektrisk fyrfadslys

Af hensyn til brandfaren har jeg valgt at bruge elektriske fyrfadslys, og jeg synes egentlig, at det fungerer rigtig fint.

Læg forsigtigt låget på æsken og bind et fint silkebånd med en sløjfe. Sæt et lille skilt på, evt. med en personlig hilsen og en grangren under båndet. Det er da en fin gave at have med som fx. værtindegave

En færdig æske med julehygge

En færdig æske med julehygge

 

En lidt større færdig æske med julehygge

En lidt større færdig æske med julehygge

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*