Boganbefaling af “Døden venter” af Linda Castillo

"Døden venter" af Linda Castillo

“Døden venter” af Linda Castillo udgivet 2015 af forlaget Hr. Ferdinand.

Nr. 6 i rækken i serien om Kate Burkeholder, som er politichef i det lille amish-samfund Painters Mill i Ohio. 
Fuldstændig lige som de foregående bøger i serien er denne bog utrolig spændende og overraskende. 

Denne gang går historien 35 år tilbage i tiden, hvor amishfamilien Hochstetler, blev næsten udryddet en sen aften af nogle unge, der begik indbrud for derefter at skyde faderen  og bortføre moderen, som de mishandlede. Alle børnene, pånær et, brænder inde i kælderen.

Tilbage i nutiden bliver politichef Kate Burkholder kaldt ud til et dødsfald, hvor en mand har hængt sig fra loftet i sin lade. Da Kate og hendes kolleger begynder at undersøge liget og omgivelserne opdager de, at det højest sandsynligt drejer sig om et mord. Umiddelbart efter dukker flere lig op, og sammenhængen mellem disse mord har forbindelse tilbage til den gamle sag med familien Hochstetler.
Kate og hendes folk presses til hurtigt at finde gerningsmanden, da et byrådsmedlem føler sig truet på livet, men trods en ihærdig indsats kommer flere menneskers liv i fare. 

Med fare for at gentage mig selv fra de tidligere anbefalinger af Linda Castillos serie om Kate Burkholder er jeg nødt til igen at bruge ord som fantastisk, spændende, fabelagtig og fængslende. Jeg har også reserveret “Efter stormen”, som er den 7. i rækken 🙂

 

"Døden venter" af Linda Castillo

“Døden venter” af Linda Castillo

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*