Hjemmelavet vanilje- og rutebile-is (Politikens store kogebog)

Hjemmelavet flødeis Hjemmelavet flødeis

Der er ikke noget så lækkert som hjemmelavet flødeis. Jeg synes bare, at det kan være lidt irriterende, at man skal røre i isen flere gange efter den er kommet i fryseren, da den ellers vil krystallisere. Med denne opskrift er man ude over det problem. Det er en dejlig cremet og lækker flødeis. Jeg har lavet en stor portion med 1 liter fløde, som blev til ca. 2,5 liter færdig is. Den ene halvdel blev til vaniljeis og til den anden halvdel knuste jeg nogle rutebiler og puttede i inden nedfrysning. Man kan også bruge knuste Oreos.


 ca 2,5 liter is

 1 vaniljestang

280 g sukker

8 past. æggeblommer

4 past. æggehvider

1 liter piskefløde

Evt. knuste rutebiler eller Oreos, nødder, chokoladestykker, jordbær, hindbær eller hvad du har lyst til.

Fremgangsmåde:

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud i noget af sukkeret.

Hæld æggeblommerne og halvdelen af sukkeret og vaniljesukkeret ned i en skål, der kan tåle at komme i kogende vand, og sænk den forsigtigt ned i en gryde med kogende vand. Pisk æggemassen til en luftig og lysegul æggesnaps, der skal være godt håndvarm. Sæt skålen i koldt vand og lade æggesnapsen køle af.

Pisk æggehviderne stive sammen med resten af sukkeret, de skal være stive og blanke.

Tilsidst piskes fløden til flødeskum uden at gryne. Fold forsigtigt æggesnapsen ind i flødeskummen og bagefter æggehviderne til det bliver en ensartet masse.
Nu kan du tilsætte rutebiler eller andet.

Indfrysning:
Hæld massen i en kage-/eller iskageform. Dæk med låg eller film og put i en frysepose. Frys isen mindst 4 timer.
Tag isen ud 15-20 min. før den skal bruges, så den er blød.

Hjemmelavet flødeis

Hjemmelavet flødeis

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*