Boganbefaling af “Helt ude i Hampen – Fodbold og Old Boys” af Mads-Peder Winther-Søby

Så er vi igen tilbage i det lille lokalsamfund Hampen med byens noget særegene borgere.
Hampens oldboys fodboldhold står overfor en vigtig kamp med Ejstrupholms oldboys. Den selvbestaltede og strateg Anders er dog noget udfordret af at få sammensat et kampdygtigt fodboldhold. Han får dog hvervet den nytilflyttede filosof Gorm, der ikke aner en drøjt om fodbold, men som Anders straks udnævner som fodboldfilosof.

Med holdet og strategien på plads starter kampen, og lige som så meget andet i Hampen udspiller der sig et kaos på banen, hvor absolut ingen af spillerne helt er med på deres positioner og den lagte strategi. Alle gør efter deres bedste evne, hvad de kan, men når der er spillere på holdet, der ikke er helt ædru og andre overhovedet ikke har forstand på fodbold, kan det kun ende som det nu gør….

Endnu en hyggelig og nærværende historie omkring det lille samfund i byen Hampen, hvor alle personer er skildret med hver deres sjove og “skæve” personligheder. Der er ingen tvivl om at samfund som Hampen findes rundt omkring, og jeg betragter denne fortælling som en hyldest til disse.

Historien er skrevet i en ironisk, men hyggelig tone, og jeg smilede ved mig selv mange gange under læsningen.

 

 

Print Friendly, PDF & Email

1 Comment on Boganbefaling af “Helt ude i Hampen – Fodbold og Old Boys” af Mads-Peder Winther-Søby

  1. Hej Fru Larsen,
    tak for de pæne ord :-). Jeg er glad for, at du kunne lide min bog.
    Tak for tanker og blog.
    Mvh. Mads-Peder Winther Søby

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*