Boganbefaling “Den Uskyldige” af Harlan Coben

"Den Uskyldige" af Harlan Coben "Den Uskyldige" af Harlan Coben

“Den Uskyldige” af Harlan Coben.

Udgivet 2006 ved forlaget Aschehoug

Matt Hunter har været i fængsel for mord. Han er nu kommet ud, har truffet kvinden i sit liv, Olivia, som er blevet gravid. Men som i enhver anden Harlan Coben krimi er der absolut ikke noget, der er som det ser ud. Matt modtager en dag et opkald fra Olivias telefon, hvor hun tilsyneladende er på et motelværelse med en anden mand. Matt kan efterfølgende ikke komme i kontakt med hende, og han begynder at lede efter Olivia, der er som sunket i jorden.
Samtidig bliver en nonne i et kloster fundet myrdet – en nonne med silikonebryster, vel og mærke. Denne detalje hæfter politiet sig naturligvis ved, og i jagten på morderen falder politiets opmærksomhed også på Matt, der jo er tidligere straffet. Efterhånden viser der sig en sammenhæng i hans Olivias forsvinden og den døde nonne, mere kan jeg vidst ikke afsløre 🙂

Alt i alt synes jeg, at det er en god krimi med et godt plot. Jeg synes dog ind imellem at historien forplumres lidt af mange indvolverede personer og navne. Harlan Coben er virkelig en mester i at vende sine hovedpersoners verden på hovedet, og ligesom i hans sidste nye bog “Den fremmede” (som du kan læse lidt om her Min sommerlæsning) har mange af de indvolverede dybe hemmeligheder for hinanden, og det er i virkeligheden præcis det der får mig til at læse hans bøger. Synes han er en god forfatter, og “Den Uskyldige” er absolut værd at læse.

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*