Frugtkage med marengslåg

Frugtkage med marengslåg Frugtkage med marengslåg

En let og luftig frugtkage med marengslåg, hvor man kan putte mange forskellig slags frugt eller bær (friske eller frosne) i. Jeg har brugt rabarber, men man kan sagtens bruge æbler med kanelsukker, hindbær, brombær, pære, blommer eller lign. afhængig af smag og årstid.
Ingredienserne er ret almindelige, og nogen som de fleste har i skabet og køleskabet. Den færdige kage er meget dekorativ, jeg har lavet små toppe i marengsen med en kniv jeg har kørt rundt i små cirkler.


8-10 pers .

Dej:

120 gr blødt smør

2 æg

120 g flormelis

120 g hvedemel

1 tsk bagepulver

400 g rabarber (eller anden frugt)

2 spsk sukker.

Fremgangsmåde:

Tænd ovnen på 200 grader. Pisk smør og æg godt sammen. Bland mel, flormelis og bagepulver og sigt det ned i. Rør det godt sammen i hånden.

Fordel dejen i en springform eller en lille bradepande. Rens rabarberen og skær den ud i 2 cm stave. Fordel rabarberstavene over dejen og strøg sukker ud over.

Bag kagen i ovnen ca. 30 min. Lad den køle lidt.

Marengs:

4 æggehvider

4 tsk lagereddike

200 gr sukker.

Pisk æggehviderne stive og luftige. Tilsæt lagereddiken og halvdelen af sukkeret. Pisk igen til det er godt blandet og hviderne stivner. Tilsæt det sidste sukker og rør igen.

Fordel marengsen over den let afkølede kage, og bag den i ovnen i ca. 25-30 min eller til marengsen begynder at tage farve.

img_3294

Print Friendly, PDF & Email

4 Comments on Frugtkage med marengslåg

  1. annette ruusunen // 16. september 2016 ved 19:31 // Svar

    Nu er jeg forvirret…skal kagen bage først 30 min. og derefter 25-30 min….det da længe eller har jeg misforstået noget 😀

    • Kære Annette
      Nej du har ikke misforstået noget. Selve bunden med frugten på skal bage først, så tager man den ud og lader den køle lidt, mens man pisker æggehviderne stive, de fordeles på toppen af kagen, og så skal den bage en gang til :-). Det er ca. 60 minutters bagetid, men tro mig – den er værd at vente på 🙂 Rigtig god fornøjelse.
      Kh fra Fru Larsen

  2. Pia Christiansen // 17. september 2016 ved 4:27 // Svar

    WAUW den ser godt nok fin og lækker ud, den tror jeg da lige jeg skal prøve i dag og tak for tippet med kniven kørt rundt i marengen 🙂

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*