Boganbefaling af “Helt ude i Hampen – en skrøne” af Mads-Peder Winther Søby

Denne korte bog er en absolut både humoristisk og finurlig fortælling, som adskillige gange bragte et smil frem på mine læber.

Denne kort fortælling handler om en håndfuld mænd fra en lille, dansk provinsby “Hampen” i Jylland.  Den årlige grisebassefest står lige for døren i den lille landsby, hvor hovedpersonerne Anders, Jesper, Nissen, Hjalte og Emil  finder ud af, at de ikke længere vil underlægges den lokale griseslagters pristyranni, men derimod hente en gris i Polen, hvor en gris angiveligt kun koster en fjerdedel. Anders, som er “fører-hunden” i gruppen og ide-manden bag denne ekskursion får hurtigt overbevist sine venner om, at det er en rasende god ide, og sammen drager de afsted i Anders’ Ford Escort med kurs mod Polen. Det viser sig dog, at Anders’ noget mangelfulde stedsans bringer dem ud på lidt af en omvej, men missionen lykkes, og stolte bringer de svinekød med retur til den årlige grisebassefest i “Hampen”.

Som jeg skrev indledningsvis var jeg godt underholdt af denne lille fortælling, som har en skøn ironisk undertone. Jeg synes, at den har været et kærkomment afbræk af de bøger, som jeg vanligvis læser, og jeg glæder mig til at læse mere fra Mads-Peder Winther Søbys hånd.

Absolut værd at læse 🙂

Udgivet 2016

Kan købes her: Saxo.com

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*