Torsk med citronsmør på svampebund med dildsauce

Denne lækre fiskeret egner sig rigtig fint som en lun forret, men kan også sagtens serveres som en let aftensmad med ris eller nye kartofler og lidt godt brød og salat til.


2 pers.

2 torskeportioner.

50 g blødt smør

1/2 økologisk citron

2 dl hvidvin

1 dl piskefløde

1 finthakket løg

150 g svampe i fine skiver

1 dusk hakket dild

Salt og peber

Lidt ekstra smør og olie.

Fremgangsmåde:

Torskefiletten: Riv citronen ned i den bløde smør, og pres saften i. Rør det rundt. Skær torskefiletterne ud på langs, så du får 4 stk. Lav en lille roset af hver torskefilet, og sæt en tandstik igennem, så de ikke falder fra hinanden. Placer dem i et ildfast fad og læg en klat citronsmør på toppen af hver. Hæld hvidvinen i bunden, og dæk til med staniol.

Sæt fadet i en forvarmet ovn på 200 grader i 10-12 min.

Svampebund: Svits svampe og løg i en blanding af olie og smør. Smag til med salt og peber

Dildsauce: Hæld 1 dl piskefløde i en gryde med en klat smør. Hæld væden fra fisken op i gryden og lad den koge lidt ind (eller jævn den en smule). Hæld den hakkede dild i, og smag til med salt og peber.

Server med et godt brød, ris eller nye kartofler.

IMG_2383

Print Friendly, PDF & Email

2 Comments on Torsk med citronsmør på svampebund med dildsauce

  1. anne vestbjerg // 29. juni 2019 ved 21:31 // Svar

    kunne du ikke lægge et link til at udskrive opskriften?

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*