Æble-lommer

Disse æblelommer har jeg lavet med nogle overskydende æbler, der lige er kogt møre med stødt ingefær, sukker og kardemomme, pakket ind i en sød tærtedej. det giver en virkelig god smag. Jeg har serveret dem med creme fraiche med vaniljesukker, men de vil også smage fortrinligt med en god vaniljeis til.
8 stk.
Dej:
200 g blødt smør
2 spsk flormelis
1/2 vaniljestang
Ca. 300 g hvedemel
Lidt koldt vand til at samle med.
Fremgangsmåde:
Bland flormelis med vaniljekornene og hæld det derefter op i melet. Tilsæt smørret lidt ad gangen og saml til sidst dejen på bordet med lidt vand. Ælt dejen smidig og ensartet. Sæt den i køleskabet 1 time, mens du tilbereder fyldet.
Fyld:
3 æbler
1/2 tsk kardemomme
1 tsk stødt ingefær
4 spsk. sukker.
Desuden 1 æg til at pensle sammen med hakkede hasselnødder/mandler, evt. kanel.
Fremgangsmåde:
Skræl æblerne og skær dem i små tern. Varm dem forsigtigt igennem ved lav varme sammen med de øvrige ingredienser. Der skal ikke vand i, da der er væske æblerne. Lad dem koge møre og afkøle en smule.
Rul dejen ud på køkkenbordet ca. 4 mm tykt. Udstik med en 8 cm udstiksform 16 stk kager.
Læg de 8 af dem på en bageplade og fordel æblefyldet. Brug de restende 8 kager som låg, og tryk dejen sammen hele vejen rundt på hver kage med en gaffel. Pensl med æg og drys med hakkede nødder/mandler og evt. lidt kanel.
Bag dem på 200 grader i 10-15 min.
Serveres med creme fraiche med lidt vaniljesukker eller is.
Hvor lang tid skal de bages?
Ved hvilken temperatur
Kære Gertrud.
Tusind tak fordi du var vågen 😉
De skal bages på 200 grader i 10-15 min. til de begynder at blive gyldne.
Kærlig hilsen
Fru Larsen
Kan man ikke erstatte nødder/mandler med tørristede solsikkekerner?
På forhånd tak
Anni
Kære Anni.
Det har jeg ikke prøvet, men det kan man helt sikkert godt 🙂
Kærlig hilsen
Fru Larsen