“Digestive”-kiks

“Digestive”-kiks er ganske enkelt lækre, og hvis man så bager dem selv smager de himmelsk med lidt smør og ost. De er velegnet både som en hurtig snack i hverdagen eller som et supplement til brunch-bordet i weekenden. Man kan skrue ned for farinen, hvis man ønsker en mindre sød kiks. Jeg har lavet mine ret store denne gang, og der fik jeg 12 stk.


ca. 25 stk

200 g fuldkornshvedemel

200 g fintmalet havregryn

2 tsk. vaniljesukker

150 g farin

2 tsk. bagepulver

200 g blødt smør

3-4 spsk. mælk

Fremgangsmåde:

Mal havregrynene til fint mel. Bland alle de tørre ingredienser i en skål. Smuldre smørret ud i melblandingen. Ælt det sammen med fingrene og saml dejen til sidst med mælken. Lad dejen hvile i 30 min i køleskabet.

Ælt dejen igennem, sørg for at samle den godt – den vil gerne smuldre. Rul dejen ud på køkkenbordet, så den er ca. 5-7 mm tyk, og udstik kiksene.

Bag dem på 180 grader i 15-20 min.

IMG_2285

Print Friendly, PDF & Email

1 Trackbacks & Pingbacks

  1. Lidt inspiration til påskefrokosten – frularsen.nu

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*