Løgsuppe med ostebrød

Vejret disse dage lægger i allerhøjeste grad op til hygge og god, varm suppe. Denne løgsuppe smager dejligt og er ret hurtig at lave. Den er velegnet som en varm frokostret eller som forret til middagen.


4 pers.

5 løg

4 fede hvidløg

25 g smør

8 dl grønsagsbouillon

2 dl hvidvin

4 skiver hvidt brød, fx toast

Revet ost

salt og peber

Fremgangsmåde

Skræl løgene og halver dem. Skær dem ud i tynde skiver. Skræl og knus hvidløgene og skær dem ud i små stykker. Smelt smørret i en gryde. Læg alle løgene ned i gryden og skru ned for varmen. Lad dem stå og småstege i ca. 30 min. De må ikke brænde på. Hæld bouillonen og hvidvinen i, og lad suppen simre videre i 30 min.  Smag den til med salt og peber.

Udstik toastbrødet fri for skorperne og rist dem på en brødrister.

Hæld suppen i de skåle, den skal spises fra og læg et stykke brød i hver. Læg revet ost ovenpå, og sæt skålene i ovnen på gril indtil osten tager farve.

IMG_2228

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*