Pizza-boller

Man kan få denne slags boller i flere supermarkeder eller på tankstationerne som bake-off. Her har jeg lavet dem med tomat-sauce og ost, men man kan sagtens putte lidt revet skinke, kylling eller pepperoni på også. De smager skønt, når de er varme, men er også supergode som lidt til madpakken.


10 stk.

Dej:

50 g gær

300 g durummel

200 g hvedemel

3 dl lunkent vand (ca. 35 grader)

2 spsk. olivenolie

1,5 tsk salt

Fremgangsmåde

Opløs gæren i det lunkne vand. Tilsæt olie, salt og mel. Ælt dejen indtil den bliver smidig ensartet.

Lad den hæve 30 min. I mellemtiden kan du lave tomatsaucen. Rør følgende sammen:

140 g koncentreret tomatpure

2 pressede fede hvidløg

2 spsk. olivenolie

Når dejen har hævet 30 min. æltes den igennem og deles op i 10 boller, der rulles flade med en kagerulle.

Fordel tomatsaucen, lidt tørret oregano og lidt revet ost på hver bolle.

Lad dem hæve i ca. 20 min.

Bag dem i 12-15 min til osten bliver gylden på 250 grader i ovnen.

IMG_2221

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*