Grønsagstærte

Jeg kan godt køre lidt træt i salater, bagte rodfrugter, stegte og kogte grønsager, så jeg synes det er lækkert med en tærte som tilbehør til aftensmaden. Jeg har lavet grønsagstærten i en stor tærteform, så er der også lidt tilovers til at komme med på madpakkerne. Den kan også bruges som et lunt indslag på frokostbordet i weekenden. Hvilke grønsager man putter i er en smagssag. Hvis man ikke er til hytteost, kan den sagtens erstattes af creme fraiche.


1 stor tærte  (30 cm)

Mørdej:

125 g smør

200 g hvedemel

1 æg

1 tsk salt

Fremgangsmåde:

Skær smørret i mindre stykker og rør det godt sammen med melet til det er ligesom store krummer, hæld æg og salt i og rør det sammen. Hæld det hele ud på bordet og saml dejen til en enartet klump. Fordel den i en smurt tærteform. Læg den i køleskabet 1/2 time.

Forbag tærten i 10 min på 200 grader

Fyld:

Grønsager  – jeg har brugt:

1 lille buket broccoli

1/2 rødløg

4 champignon

2 revede søde kartofler

2 håndfulde friske spinatblade

Derudover har jeg blandet:

250 g hytteost

1 fed hvidløg

1,5 tsk salt og lidt peber

50 g revet ost

3 æg

2,5 dl fløde.

Fremgangsmåde:

Skræl og skyl grønsagerne. Skær dem ud i passende størrelse. Læg spinatbladene på tærtebunden og resten af  grønsagerne ovenpå.

Bland hytteosten med de øvrige mælkeprodukter, æg, hvidløg og salt/peber. Hæld det over grønsagerne.

Bag tærten på 200 grader i 40 min.

IMG_2205

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*