Kringle med marcipan-remonce

Kringler er virkelig undervurderet. De smager jo fantastisk til en god kop kaffe eller the.Denne opskrift er inspireret af Søren Ryges opskrift. Jeg har dog valgt ikke at putte rosiner i. I stedet har jeg lavet en marcipan-remonce og drysset lidt kanel i fyldet. De er fryse-egnet.


4 stænger

Dej:

2 dl lunkent vand

50 g gær (stuetemp)

3 spsk sukker

3 æg (stuetemp)

250 g blødt smør

600 g hvedemel

Til pensling:

1 æg

Perlesukker

Mandelflager

Fyld:

175 g blødt smør

100 g sukker

100 g marcipan

Kanel.

Fremgangsmåde:

Hæld vand, smuldret gær, æg, sukker og blødt smør i en skål – UDEN at røre det sammen. Lad det stå og “arbejde” i 20-25 min på køkkenbordet.

Tilsæt melet lidt ad gangen, og ælt dejen blød og smidig ved at trække den godt ud og folde den sammen, trække og folde mens du vender dejklumpen. Fortsæt til dejen virker sej. Tilsæt evt. lidt ekstra mel.

Lad dejen hævet i en skål tildækket et lunt sted i 45 min.

Hæld dejen ud på bordet og ælt den igennem ved at trække og folde igen, til den bliver sej. Del klumpen i 4 lige store dele og rul disse ud en ca. 30 x 50 cm firkant.

Rør fyldet sammen og læg det på midten af hver dej-firkant, drys med løs hånd lidt kanel på fyldet. Luk kringlen ved først at folde enderne og dernæst siderne hen over hinanden. Pensl med sammenpisket æg i folderne og ovenpå selve kringlerne. Drys med perlesukker, mandelflager og evt. lidt kanel.

Lad kringlerne hæve 15 min.

Bag dem i en 220 grader varm ovn i 10 min.

Serveres lun.

IMG_1847

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*