Chokoladespecier

Specier er en af julens lidt undervurderede småkager. Jeg har tilsat lidt chokolade for at pifte den op, men den kan også laves uden, som den oprindelige specie.
ca. 40 stk.
190 g mel
150 g blødt smør
60 g flormelis
1/2 tsk. vaniljesukker
50 g mørk chokolade, finthakket.
Lidt sukker/perlesukker
Fremgangsmåde:
Bland flormelis, vaniljesukker og smør og rør det blødt. Tilsæt melet og til sidst chokoladen.
Ælt dejen godt igennem på køkkenbordet. Lav 3 pølser af dejen, ca 3 cm i diameter. Rul pølserne i lidt sukker/perlesukker.
Sæt dem på køl i et par timer.
Skær pølserne i tynde skiver på ca. 3 mm, og læg dem på en bageplade med bagepapir.
Bag dem i ovnen ca. 6-8 min på 200 grader (hold øje med dem, de bliver hurtigt for mørke).
Lad dem køle på en bagerist og opbevar dem i en lufttæt beholder/dåse.
Skriv en kommentar